Behandlinger

Fodterapi behandlinger

⊕   Fodterapi

⊕   Skoindlæg og fodbøjle

⊕   Har du diabetes?

Her kan du läse mere om fodproblem og behandling:

  • ⊕   Nedgroede negle
  • ⊕   Hård hud og revnet hud
  • ⊕   Fodsvamp og ligtorne
  • ⊕   Ømme fødder
  • ⊕   Forbedre blodcirkulationen
  • ⊕   Diabetes/Psoriasis/Scherodermi/Gigt
  • ⊕   Hammertæer
  • ⊕   Arvæv
Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet og der kan forekomme betændelse. Fodterapeuten fremstiller individuelle neglebøjler ved nedgroede negle. Indgroede negle er et stort problem, som kan skabe endnu større problemer, hvis der ikke behandles hurtigt. Bøjlen bliver sat på neglen, hvorpå den løfter neglen ud til sin naturlige position. En neglebøjle kan rette neglen op. Den lindrer oftest symptomerne med det samme. Neglebøjlen udøver et lille træk, så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen generer ikke efter påsætningen. Neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum indtil neglen har fundet sin naturlige form.

For at bevare et godt resultat, er korrekt negleklipning og brug af rummeligt og “fodvenligt” fodtøj vigtigt. Fodterapeuten giver individuel vejledning under behandlingsforløbet.

Med en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling hos fodterapeut, yder den offentlige sygesikring tilskud til et begrænset antal behandlinger. Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” – gruppe 1 og 2 – får tilskud. 

Hård hud

Når mennesket bevæger sig fremad, sker det fra naturens hånd efter et ganske bestemt mønster. Først sættes hælen i jorden i en lille udad drejet vinkel. Derefter flyttes vægten frem over fodens yderrand til lilletåens trædepude, for så at flytte sig tværs over forfoden til storetåens trædepude og til sidst ud over storetåen. Det er derfor ikke unaturligt, at der forekommer lidt hård hud på hælen samt lilletåens og storetåens trædepuder.

Hos nogle mennesker er tykkelsen af det væv, der skal fungere som en stødpude under storetåens og lilletåens trædepuder, ikke tykt nok. Det kan være medfødt, men kan også opstå som følge af forskellige sygdomme, medfødte fejlstillinger samt alder. Når vævet ikke kan modvirke det tryk foden bliver udsat for, forøges trykket fra knoglerne ned mod huden og underlaget voldsomt.

Hudens naturlige reaktion på en overbelastning er, at den begynder at fortykke sig. Derved opstår der hård hud, som kan blive så voldsom, at den danner en hård plade under storetåens og lilletåens ledhoveder. Hvis trykket bliver yderligere forøget, f.eks. på grund af meget hård hud eller et tyndt lag væv, dannes der ligtorne. Den hårde hud og ligtornene kan bevirke, at det føles som at gå på en sten eller nål og kan være yderst smertefuldt.

Fodterapeuten kan umiddelbart afhjælpe generne med en fodbehandling. Men på sigt afhjælper fodbehandlingen alene ikke problemet, idet trykket fra knoglerne fortsat er til stede. Derfor bør borgeren træffe aftale om jævnlige fodbehandlinger og, i samråd med fodterapeuten, evt. overveje at få fremstillet et aflastende indlæg. Dette kan fodterapeuten fremstille efter særlige individuelle mål. Fodterapeuten benytter forskellige materialer og fremstillingsmetoder, alt afhængig af problemets art, den almene helbredstilstand, fysik og aktivitet.

Hælrevner 

Hælrevner er revneformede åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt. Skyldes ofte skoene eller meget tør hud.

Fodterapeuten fjerner den hårde hud, så revnerne kan hele op. Fodterapeuten vejleder dig, så du kan forebygge, at der kommer hælrevner igen. Nogle gange kan man have gavn af et stødabsorberende indlæg. Dette kan fodterapeuten lave. Du kan selv forebygge ved at bruge creme dagligt. 

Svamp

Vi har alle en masse naturligt forekomne svampe på kroppen, men hvis vi giver dem de rette betingelser, bliver de til gene for os. Svamp i neglene opstår ofte i forlængelse af, at man har svamp i huden mellem tæerne og under foden. Der kan forekomme hudsvamp mellem tæerne, hvilket viser sig i form af ødelagt og løs hud med mulige revner i tåmellemrummet.

Snævert og dårligt åndbart fodtøj, som for eksempel tennissko, medfører øget varme og fugt mellem tæerne. Det giver svampen de absolut bedste livsbetingelser. Behandles hudsvampen ikke, kan den brede sig til den omliggende hud både under og oven på foden samt til neglen. Huden bliver derved ødelagt, kan revne og kan ikke modstå udefra kommende påvirkninger.

Er der mistanke om hudsvamp, bør man enten opsøge en læge eller en fodterapeut. Her på A-Z klinik for fodterapi behandler vi ofte svamp som en del af fodbehandling samt med spray som kan købes.

Ligtorne

Ligtorne kan opstå forskellige steder på foden. Der kan opstå ligtorne mellem tæerne, og disse kan forekomme uanset tæernes udseende. Da tæerne ligger tæt sammen, opstår der øget varme og fugt mellem tæerne. Ligtornen ligner derfor ikke en sædvanlig ligtorn, men vil ofte være blød og sej i konsistensen med en let hvid kant omkring et mørkere område. Deraf navnet “blød ligtorn”. Ligtornen mellem tæerne er grundlæggende ikke anderledes end en almindelig hård ligtorn, og kan også have et lag af hård hud ovenpå.

Fodterapeuten kan fjerne ligtornen. For at løse problemet på længere sigt, bør man anvende fodtøj med en større bredde over tæerne, hvilket fodterapeuten gerne vejleder om. For at modvirke at ligtornen gendannes, kan fodterapeuten tillige fremstille en aflastning til tåmellemrummet, så trykket fjernes fra det pågældende sted.

Ligtorne er hård hud, der går dybt ned i huden og trykker på nervespidserne. De forekommer, når der er et stort tryk på et lille afgrænset område. Hård hud opstår, når et lidt større sted vedvarende udsættes for tryk eller friktion de kan derfor også opstå på hælen eller andra fodpudder som belastes.

Ømme fødder

Hvis man har ømme fødder kan der være tale om at foden er under svær belastning eller har været det i lang tid uden behandling. Det kan også have at gøre med skoene. Hos fodterapeuten kan du udover behandling og afspænding få tips og råd om sko. Fødder er et af de mest under prioriterede kropsdele men det er den kropsdel som vi bruger mest. Ømme fødder kan  give flere besvær og smerter.

Ømme fødder kan også være et problem som man kan opleve hvis man er gravid og derfor kan gravide også behøve en dejlig fodbehandling for at forebygge ømme fødder og hårdhud p.g.a belastning på foden og hælen.

Blodcirkulationen

Dårlig blodcirkulation i fødderne kan der være mange grunde til. Fælles er at der ikke er en god blodstrømning ned til fødderne og at fødderne derfor kan føles kolde, følelsesløse eller ømme. For stramme sko eller tung belastning er en almindelig årsag til dårlig blodcirkulation. Hvis man har diabetes er det ekstra vigtigt at gå til fodterapeut for at modvirke dårlig blodcirkulation i fødderne. Graviditet eller overvægt kan også være årsag. En fodmassage, zoneterapi, akupunktur og tilsat varme kan hjälpe blodet at strømme bedre ned i foden. At motionere regelmæssigt er også en god idé da kroppen og fødderne bliver aktive og derfor hjælper med at forbedre blodcirkulationen. Få konsultation av din fodterapeut så du kommer på ret vej. 

Diabetes

Diabetes kan både være insulinkrævende og ikke – insulinkrævende. Ved begge typer er der risiko for følgesygdomme i fødderne. Følgesygdomme i fødderne kan være føleforstyrrelser. Du kan fx blive “over-følsom”, hvilket vil sige, at du mærker selv den mindste lille ting. Nogle gange kan det være ret smertefuldt f.eks. at have bestemte sko på, tage strømper på eller når andre rører fødderne. Du kan også få nedsat følesans eller helt miste følesansen. Dette sker meget hyppigt. Derfor er et af fodterapeuternes råd:

En tredje ting, der hyppigt forekommer, er nedsat blodtilførsel – kaldet åreforkalkning. Har du åreforkalkning og manglende følesans, kan der meget let opstå sår. Disse sår har ofte svært ved at hele op og derfor er det viktigt at besøge en fodterapeut inden man får større fodproblem. Har du diabetes er det lettere at få fodproblem som f.eks. hårdhud, ligtorne m.m. da dine fødder kan være ektra følsomme.

Psoriasis

Psoriasis er en hudsygdom, der kan angribe fødder og hænder. Når det sker, ses det både under fødderne og i neglene. Sidder det i neglene, kan de blive mere eller mindre fortykkede. Denne fortykkelse kan være meget generende. Fodterapeuten kan slibe og tilrette neglene, så de ikke trykker og generer.

Under fødderne kan huden blive fortykket og skællende. Ofte kan hælene også danne revner. Her kan fodterapeuten hjælpe med at fjerne den overskydende hud, således at salverne/cremen hjælper mere effektivt.

Scherodermi

Denne sygdom er særlig karakteriseret af en sammentrækning af senerne. Når dette sker i foden, bliver senerne hårde og der er stor sandsynlighed for, at der opstår hård hud og ligtorne. Også fingrene krummer og kan derfor gøre det svært at klippe tåneglene. Fodterapeuten kan hjælpe med at fjerne den hårde hud og ligtorne samt lave bløde indlægssåler og aflastninger til tæerne.

Gigt

Gigt kan opstå i led, knogler, muskler og bindevæv. Symptomerne er forskellige men fælles for de fleste er, at de gør ondt og nedsætter bevægeligheden. Det kan gøre det svært at pleje fødderne selv. På fødderne kan der bl.a. opstå knyster, fejlstillede ( # se note) tæer og gigtknuder. Dette kan bl.a. give hård hud, ligtorne og negle der enten fortykker eller bliver nedgroede.

En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med fodbehandlingen samt fremstille aflastninger til knyster og fejlstillede tæer. Derudover kan fodterapeuten fremstille indlægssåler, der kan aflaste den gigtplagede fod.

Når der er gigt i fødderne, er det meget normalt at fødderne forandrer sig. Nogle gange hurtigt, andre gange langsomt. Derfor er det vigtigt at komme regelmæssigt til fodbehandling hos en statsautoriseret fodterapeut. På den måde kan de fleste gener forebygges.

Lider du af svær leddegigt, kan du få tilskud til behandling hos en statsaut. fodterapeut og fra “danmark”, hvis du er medlem. Kontakt lægen for en henvisning.

Hammertæer

Hammertæer er når tæerne bøjer sammen i det midterste led, således at leddet bøjer opad. Hammertæer opstår ofte i forbindelse med, at man bruger sko uden fast hælkappe, hvorved man bliver nødt til at krumme tæerne for at holde skoene på. Denne krumning bliver efterhånden permanent. Også sko med en hælrem gør, at man krummer tæerne, fordi skoen ikke er stabil nok.

En anden årsag er, at nr. 2 tå ofte er længere end storetåen, og da man hyppigst måler skoens længde efter storetåen, ja så må 2. tåen altså bøje sig. Hammertæer kan også være en følge af nedsunken forfod.

Fodterapeuten kan fremstille forskellige aflastninger, så tåen, alt efter stivhed, rettes ud eller aflastes. Desuden kan fodterapeuten fjerne hård hud og ligtorne som kan dannes på grund af hammertæer, men man skal være klar over, at så længe årsagen ikke fjernes, så vil den hårde hud og ligtorne komme igen. Det kræver, at man gennemgår sine sko og kasserer dem der er årsag til generne, for at man kan få det bedre i tæerne.

Arvæv

Man kan få arvæv under foden af forskellige årsager. Man kan få arvæv hvis man tidligere fået strålebehandling for at få bort fodvorter eller anden kirurgi. Fordi at det er under foden kan disse behandlinger være årsag til at der dannes arvæv da der kommer belastningen på de områder hvor tidligere behandling har sket. Arvæv kan gøre ont da der kommer press på nerver under foden. Det er vigtigt at tale med lægen om at få henvisning til en fodterapeut for at modvirke arvæv.