Akupunktur

Hvad er akupunktur

Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode fra Kina og andre dele af Fjernøsten, som bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkter. Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for at forebygge eller behandle bestemte sygdomme.

Traditionel akupunktur, hvor nåle indsættes på bestemte punkter langs kroppens meridianbaner, har mange varianter og kan antage forskellige former. Det er op til akupunktøren at vælge, om han eller hun vil manipulere med akupunkturpunkterne med traditionel akupunktur, eller anvende en særlig udgave af akupunktur. Der findes dog ifølge klassisk akupunktur ingen standardbehandlinger, det er hver gang ifølge akupunkturens koncept en individuel behandling.

Sådan bruges akupunktur i Danmark

I Danmark er der adskillige foreninger, som organiserer akupunktører og læger med akupunkturindsigt.

Akupunktørene er organiseret i Danske Akupunktører (DA) og Praktiserende Akupunktører(PA), begge disse organisationer er godkendt af sundhedsstyrelsen til at registere akupunktører, og må tildele deres medlemmer (som opfylder betingelserne i loven) titlen Registreret Akupunktør eller Registreret Alternativ Behandler med speciale i akupunktur. Både DA og PA organiserer sundhedspersonale og uddannede akupunktører, blot skal de akupunkturfaglige kvalifikationer naturligvis være iorden.

Læger, tandlæger og dyrlæger kan vælge at organisere sig i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA), denne organisation optager kun læger, tandlæger og dyrlæger. DMSA optager bl.a. medlemmer som har et mindre akupunktur kendskab, men efteruddaner også deres medlemmer til Diplomlæger i akupunktur. Diplomlæger har kendskab til akupunktur på lige vilkår som medlemmerne af DA og PA.

Bestil tid nu!

 

telefon       adresse       email