Skoindlæg og fodbøjle

 

Skoindlag

Skoindlæg

barnfodderSmerter og ømhed ved gang kan skyldes fejlstillinger i fødderne,
dette giver en ændring i den naturlige gang der på lang sigt kan
føre til overbelastning og smerte og evt. yderligere fejlstillinger.
Vi kan hjælpe dig med at gå bedre og mindske gener ved at fremstille specielt tilpasset indlæg til dine sko efter en grundig undersøgelse
af dine fødder og sko samt en analyse af din gang. Alle indlæg bliver individuelt tilpasset dine behov for at sikre den mest optimale gang afvikling.

Indlæg er blevet fremstillet af fodterapeuter gennem flere årtier, og faggruppen har således oparbejdet en meget stor ekspertise på
området. Der skelnes mellem forebyggende, aflastende og korrigerende indlæg.

Fodterapeuten har flere fremstillingsmetoder at vælge imellem og tillige et stort udvalg af
materialer til anvendelse ved fremstillingen af indlæg. Afhængig af fodterapeutens
vurdering af problemet, der skal behandles, og dets faktuelle oplysninger om patientens
alder, almene fysiske tilstand og aktivitet, træffer fodterapeuten sit valg af metode og
materialer.

Der kan være tale om forebyggende og/eller aflastende indlæg til meget sårbare fødder,
hvor der er risiko for sårdannelser. Her vil der typisk være tale om patienter med nedsat
følesans, nedsat blodforsyning eller hvor vævet i fodsålen er meget tyndt. Også overvægt
taler for et aflastende indlæg. Belastning på fødderne kan således også opstå i forbindelse
med problem og lidelser fra andre kroppsdele f.eks. ryggen og skuldre.

Korrigerende indlæg fremstilles ved forekomsten af medfødte eller erhvervede fejlstillinger
i fødderne. Der kan f.eks. være tale om hulfod, platfod, nedsunken forfod, skæve
hælvinkler m.m.

Bøjlebehandling af nedgroede negle

Nedgroede negle er kendetegnet ved smerter omkring neglen. Huden kan blive rød, hævet
og der kan forekomme betændelse.

Nedgroede negle kan skyldes flere ting, det kan være:

⊕    arveligt/genetisk
⊕    forsaget af uhensigtsmæssigt fodtøj.
⊕    tryk fra strømper.
⊕    forkert gangafvikling.
⊕    fejlstillinger i fødderne.

 

hoje sko

Vi kan hjælpe med at minske gener og rette op neglens form ved at
fremstille en bøjle specielt tilpasset din negl.

Gennem et bøjle behandlings forløb vil neglen langsomt rettes op til
den naturlige form så smerter og gener aftager. Den lindrer oftest
symptomerne med det samme. Neglebøjlen udøver et lille træk, så
neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og neglebøjlen
generer ikke efter påsætningen.

For at bevare et godt resultat, er korrekt negleklipning og brug af
rummeligt og “fodvenligt” fodtøj vigtigt. Fodterapeuten giver individuel
vejledning under behandlingsforløbet. Vi behandler årsagen,
hvorved symptomerne forsvinder.

OBS! Med en henvisning fra egen læge til neglebøjlebehandling hos fodterapeut, yder den offentlige sygesikring tilskud til et begrænset
antal behandlinger. 
Medlemmer af sygeforsikringen “Danmark” – gruppe 1 og 2 – får tilskud.